Formål
I foreningens formålsparagraf står:
“Foreningens formål er, gennem skydeidræt og andet kulturelt virke, at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.”
Det kan gøres på flere måder. Vi gør det ved at være en bredde-idrætsforening, hvor der er også er plads til dem, som ikke har det så godt med holdidrætter og til dem uden eliteambitioner.
Vi er medlem af DGI Skydning, men da vi altså er en breddeforening, er vi ikke medlem af Dansk Skytte Union, som varetager eliteskytter-nes interesser og som udtager skytter til Europamesterskaber, Verdensmesterskaber, Olympiske Lege o.s.v.
Man kan sige, at vi gør en dyd af nødvendigheden. For at udvikle talenter er det nødvendigt med mange træningstimer, og vi har ganske enkelt ikke mulighed for at betale for de timer med den prispolitik Fredericia Kommune har overfor foreninger, som ikke har boldspil på programmet.
De faste årlige arrangementer
Generalforsamling
På generalforsamlingen sker følgende:
- Formanden aflægger beretning om foreningens forhold,
- Regnskabet bliver fremlagt,
- Vedtægterne kan ændres,
- Kontingent for det kommende år fastsættes,
- Valg af bestyrelse.
Bestyrelsen forestår den daglige drift af foreningen.
Alle foreningens medlemmer kan (og bør) deltage i generalforsamlingen. Medlemmer, som er fyldt 14 år, har stemmeret. Forældre til børn, som er medlem af foreningen, er velkomne til at deltage i generalforsamlingen. De har ikke stemmeret, men de har taleret.
Man kan indvælges i bestyrelsen, når man er fyldt 18 år og har været medlem af foreningen i mindst 1 år.
Ordinær generalforsamling afholdes næsten altid den sidste tirsdag i februar kl. 19.00
Sæsonafslutning
Omkring 1. maj slutter vi sæsonen med et arrangement med grillpølser, og (hvis vejret tillader det) lidt udendørs spil. Ved sæsonafslutningen uddeles de præmier, som er vundet siden nytår, og vi kårer sæsonens klubmestre.
Juleskydning
Omkring 1. december afholdes juleskydning, hvor skiver og regler er væsentligt anderledes end på de almindelige skydeaftener. Skiver og regler vil være fremlagt på skydebanen ved skydningens begyndelse.
Juleafslutning
Midt i december afholdes juleafslutning med æbleskiver, gløgg og sodavand. Ved den lejlighed er der tradition for bankospil med præmier. Efter bankospil uddeles præmier fra juleskydningen og fra efterårets stævner.
Kontakt formanden
Tidspunkt
Der skydning alle onsdage fra kl. 18:00 - 20:00.
Sted
Fredericia Idrætscenter
Vestre Ringvej 100, Fredericia
Betaling
Kontanter eller MobilePay
Fredericia Idrætscenter
Fredericia Idrætscenter
Vestre Ringvej 100, Fredericia